Mine bier

Jeg er blevet biavler 🙂
Godt nok skal jeg have hjælp til det meste, men det er mig der bestemmer, hvad der skal ske hvornår.

De fleste af mine bier deler jeg i øjeblikket med min mor, så vi har to fælles bigårde. En hjemme i haven i Haslev og en på vores gård ved Døllefjelde.

Jeg har et sidste stade helt for mig selv, hos min vejleder på min praktikplads på Uglegården ved Kirke Hyllinge. Min vejleder hedder Lea og hun hjælper mig med rigtig mange af mine kreationer. Hun har faktisk også selv bygget det bistade som jeg låner af hende denne sæson.

Al den honning som vi får fra bistaderne vil vi sælge. Endnu er det ikke så meget, da vi først lige er begyndt, men det skal nok blive til noget. Vores første slyngning fra stadet i Haslev gav 17 kilo og de 3 fra gården gav 33 kilo.

Der er en tydelig smagsforskel på blomsterhonningen i Haslev og rapshonningen fra gården. Det bliver spændende at smage sommerhonningen – måske den bliver mere mørk og mere kraftig. Forårshonningen har nemlig været mere lys og mild.

Kan du li’ det som jeg går og laver og vil gerne støtte mine aktiviteter?

Så er du velkommen til at købe min honning.

Jeg synes selv at den smager himmelsk, så jeg tør godt tilbyde at sælge den til andre end min familie.

Prisen er kr. 40 pr. glas + porto.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen